På Torvet står papirfabrikant Michael Drewsens prangende statue med inskriptionen: "Michael Drewsen, Silkeborg Bys Grundlægger 1844. Født 15. Octbr. 1804. Erkiendtlige Medborgere reiste dette Minde 1892. Død 25. Febr. 1874".

Firmaet Drewsen & Sønner på Strandmøllen nord for København udbyggede sin position inden for den tidlige danske papirindustri i 1844 ved at etablere Silkeborg Papirfabrik. Silkeborg var dengang et øde, smukt og tyndt befolket område med en gammel Silkeborg Hovedgård, en vandmølle og nogle småhuse. Det var nu ikke på grund af den smukke natur, at familien Drewsen søgte til Silkeborg. Familien Drewsen valgte Silkeborg på grund af Gudenåens vandmængde og vandkraft. Drewsen & Sønner fik retten til at anlægge en stor papirfabrik samtidig med, at statsmagten planlagde en handelsplads i det øde Midtjylland. Fabrikken og handelspladsen skulle skabe civilisation og økonomisk fremgang i det mørke Jylland. Familien Drewsen sendte den yngste søn, Michael Drewsen, til Silkeborg for at forestå opførelsen af den tip-top-moderne papirfabrik i foråret 1844. Det var et gigantisk industriprojekt efter datidens målestok. Anlæggelse af ét af Danmarks største industrianlæg midt i en udørken var forbundet med mange problemer. Michael Drewsen måtte eksempelvis bygge arbejderboliger, etablere nyt teglværk, pilotere i den sumpede grund, sørge for brændsel osv. Michael Drewsen skabte et helt fabrikssamfund på stedet. Nytårsdag 1845 blev det første ark papir produceret. 

Michael Drewsen var firmaets repræsentant i Silkeborg og daglig leder af virksomheden. Han var en rastløs og energisk mand, der elskede at eksperimentere og skabe noget. Silkeborg Papirfabrik fik hurtigt ry for at producere godt papir og være initiativtager til ny teknologi. En af den unge fabriks store opfindelser var udviklingen af verdens første "kalander" til at glitte papiret i ruller. Brødrene Christian og Michael Drewsen gik hver til sit i 1866, og Michael Drewsen fortsatte i Silkeborg som "Drewsen & Søn", idet sønnen Christian Drewsen kom med i firmaet. De solgte imidlertid allerede i 1870 Silkeborg Papirfabrik til cand. pharm. N. Strøyberg. N. Strøyberg havde Silkeborg Papirfabrik i perioden 1870-1889. Det var en hård og dårlig tid for dansk papirindustri – også i Silkeborg. N. Strøyberg øgede produktionen i løbet af 1870’erne og 1880’erne, men priserne var nedadgående. Konkurrencen i dansk papirindustri nødvendiggjorde sammenslutninger og koordinering. Midt i 1880’erne indgik Silkeborg Papirfabrik et samarbejde med Magle Mølle Papirfabrik ved Næstved. Men dette samarbejde var ikke tilstrækkeligt, og i 1889 samledes stort set hele den danske papirindustri i aktieselskabet De forenede Papirfabrikker (DfP). De forenede Papirfabrikker begyndte med at nedlægge fabrikken i Silkeborg. Men Silkeborg Papirfabrik genåbnede i 1894 under stor opmærksomhed. DfP havde totalt renoveret fabrikken og installeret et helt nyt produktionsanlæg med en ny papirmaskine med henblik på at producere finpapir. Silkeborg Papirfabrik indgik nu i DfPs landsdækkende arbejdsdeling: I Silkeborg skulle de fine og fineste papirkvaliteter produceres.

Silkeborg Papirfabrik fik i 1909-1910 overdraget opgaven at producere papiret til Danmarks pengesedler. Af sikkerhedsmæssige og holdbarhedsmæssige årsager skulle papiret til pengesedlerne være på håndgjort papir. Danmarks Nationalbank stillede en række betingelser for at placere produktionen i Silkeborg. Blandt andet skulle produktionen foregå i en særskilt bygning. Papirfabrikken fik derfor opført en nye prangende fabriksbygning til formålet – Seddelfabrikken. Silkeborg Papirfabrik blev center for håndgjort papir med produktion både i Seddelfabrikken og i "den gamle bøtte". Silkeborg Papirfabrik kom i årene 1910-1958 til at danne rammen om den største produktion af håndgjort papir nogensinde i papirfabrikationens historie i Danmark. Produktionen af papir til de danske pengesedler på håndgjort papir svandt drastisk i 1958, og produktionen hørte helt op i 1963. Silkeborg Papirfabrik fortsatte med at producere håndgjort papir i den gamle bøtte frem til 1990.